Ad?!

Min mor hører den der "Snemanden" roman på lydbog.. Og følgende sætning blev læst op:

"Da Harry kom hjem, prøvede han at onanere i køkkenvasken.."

Ad Harry! Hvorfor i alverden gør du dog det? Og hvorfor så lige KØKKENvasken?! Du kunne vel vælge vasken på dit badeværelse..? Du kunne gå ind i din brusekabine..? Du kunne tage en rulle lokumspapir med ind på dit natbord og lægge dig i din seng..? Du kunne måske helt lade være med at onanere lige på daværende tidspunkt..?

Jeg håber ikke alle norske kriminalinspektører er som Harry. Så skal jeg aldrig bo sammen med sådan én, og skrælle kartofler i køkkenvasken i hvert fald. Ad Harry! Fy for FANDEN Harry! Du er ulækker! Du er usympatisk!

Anyways er bogen egentligt meget god.. Hvis bare Harry han ikke lige havde onaneret i køkkenvasken..

Nanna :)

Hmm. Det trak sgu tænder ud det her billede.. (Ha HA HAAAAAAh!! -.-). Jeg HADER at tegne tænder. De er så fucking svære. O.o Men egentligt blev den okay. Det er min dejlige veninde Nanna. :) Hun manglede et nyere portræt til en ansøgning, hvor hun IKKE så sur ud, som hun synes hun gør på det portræt jeg tegnede af hende i 09 :P

Scanneren hapsede en masse farver, så måtte mørkne den lidt i Photoshop :)

Og til mine veninder der mangler at blive tegnede: I ER PÅ VEJ! :D Har bare haft en mega dårlig tegneperiode. -.- Men kan mærke min muse er på vej igen.. Eller noget. :P

Skal også øve mig lidt i at tegne mænd O.o Skægstubbe tager bare sååå lang tid at tegne -.-

Blæret! :D

Jeg synes sgu også godt liiiige Simon Kvamm kan tage at synes godt om mine statusser :P

(By the way.. Jeg regner ikke med at jeg skader Carstens og Carstens forhold til hinanden, ved at poste dette billede i min offentlige blog, eftersom jeg ikke går ud fra, at Carsten Bang læser min blog eller tjekker min facebookprofil ud, og eftersom det jo ikke er Carsten (altså.. Jørgensen!), der flipper ud over det, men MIG der flipper ud over det, på Carstens vegne.. XD Jeg synes bare det er mega nice og blæret, for Carsten.. Jørgensen! Eller. Det er også meget blæret for Carsten Bang, at han er ven med Carsten!)

Ps.. Hvis I forresten vil se noget fedt standup, så tag at se én af de to Carstener, hvis de kommer forbi, i nærheden af hvor I bor :D

Der stod fandme Carsten mange gange i det her indlæg... O.o

Den sørgelige mælkebobbel...

Kender I det, at der er nogle ting, som egentligt overhovedet ikke er til at tude over, men som man ALLIGEVEL bare begynder at tude over? O.o (Det var en ret mærkelig sætning...)

Jeg har simpelthen været helt ude af den, siden i går, på grund af en mælkebobbel. "Hvad fanden er en mælkebobbel?!" spørger I så nok. Joh.. Det er en bobbel.. Af mælk!

"Hvad er der sørgeligt ved det?!" udbryder I så nok. Jaeh.. Jeg ved det ikke.
Sagen er den, at jeg var ved at give den mindste af killingerne modermælkserstatning, fordi vi ikke tror at den dier ordentligt hos Triggi. Så vi må give den mælk med en lille pipette. Og den vil bare IKKE have det! -.-

Så i går da jeg skulle give den mælk, måtte jeg simpelthen bare tvinge den der pipette ind i dens lille mund. Og jeg synes det var så forfærdelig synd for den. Så ligger den der og græder og spræller imens, og man må tage så hårdt fat om dens bløde lille hoved, for at kunne få pipetten i munden på den. Puha. Man tør næsten ikke tage fat om den lille bløde mave og det lille pelsede hoved. Men den skal jo for helvede heller ikke dø af sult!! Argh! Så må den jo bare samarbejde lidt!

Nåh. Jeg var lettere grædefærdig i forvejen over, at den sprællede og var så ked af det, og den nærmest skreg, som om jeg mishandlede den. (MIS..handlede. Hah.. Ha ha.. Hah? Nå..)

Og SÅ.. Kom prikken over i'et bare.. Prikken over i'et i forhold til syndhed, sødhed og ynkelighed bare. Jeg fik endelig pipetten ind i munden på den, mens den stadigvæk skreg og skreg. Og så trykkede jeg lidt af mælken ud, i det den skreg.. Så kom der bare sådan en stor, gurglende, fortvivlende mælkebobbel, ud af dens lille, bitte, skrigende mund. *Bluurb!* - Og SÅ skreg den bare endnu højere.

Jeg ved virkelig ikke hvorfor. Men da jeg så den blæse den lille mælkebobbel, blev jeg simpelthen bare så ufattelig ulykkelig. O.o Det er virkelig noget mærkeligt noget. Men der tænkte jeg bare "Neeeeeeej! Hvor er det dog synd!". Jeg var lige ved at græde, og er det endnu, når jeg tænker på det.

Måske skal jeg æde en depripille mere end jeg er ordineret, næste gang jeg skal give den mælk, i tilfælde af, der skulle komme endnu en mælkebobbel??! O.o

Men anyways. Den er altså sund og rask. Den er bare mindre end de andre O.o Og vi så at den drak mælk fra Triggi her til morgen :D Så måske behøver jeg ikke frygte flere mælkebobler overhovedet? :)

Okay??!

Er det en fejl at der står på min ekskærestes profiloplysninger at han er til mænd ligepludselig, eller har mig og Onur en hel del til fælles efter sommerferien?

Se dét er jo et mysterium ud over det sædvanlige.

Det vænner man sig OGSÅ til. Man tænker; "Nårh ja.. Der står min ekskæreste er til mænd, på hans profil nu. Jamen det er han da nok..".

Tro det venner. Man vænner sig til det!

Tro det eller ej..

Men rent faktisk vænner man sig til at være mig! Det lyder som en absurd og ubehagelig tanke..

Men efter 21 år, vænner mig sig faktisk til, ikke at kunne finde vej fra salen i Slagelse Musikhus og ud på deres toilet. Man vænner sig faktisk til at få en oplysning som "Ej Nanna!!! Du er altså lige kørt ind i bussen!". Man vænner sig til oplysninger som "Gud, er det et ar du har på fortanden? Ej.. Jeg troede faktisk at det var et lille stykke brød, der altid satte sig på ligenøjagtigt dén tand, dét sted!". Man vænner sig til at være single og ikke kunne score. Man vænner sig til appelsinhud på lårene. Man vænner sig til små, irriterende spytkrøller i panden når ens hår bliver fugtigt. Man vænner sig til at have grimme, afpillede fingre. Man vænner sig til aldrig at have brune ben. Man vænner sig til at have bumser på hagen. Man vænner sig til at have en visdomstand der kommer LIDT frem hver 3. måned, for derefter at forsvinde igen. Man vænner sig til de små lyse hår der er på storetæerne. Man vænner sig til at falde over ledningen til sin computer så man river den på gulvet i klassen. Man vænner sig til, at lårene blævrer når man har shorts på. Man vænner sig til, at man altid ligner en enormt SUR mongol på billeder, når man bliver bedt om at sende et sexet blik. Man vænner sig til at røven er lidt for stor, og patterne sidder underligt. Man vænner sig til tør hud i navlen. Man vænner sig til ikke at kunne gå i stiletter. Man vænner sig til at have topmave i stramme kjoler. Man vænner sig til ikke at kunne lave mad. Man vænner sig til pinlig tavshed fordi man er så enormt genert. Man vænner sig til at have pollenallergi. Man vænner sig til ikke at kunne regne. Man vænner sig til ikke at kunne finde ud af PHP, selvom man har siddet og øvet det uafbrudt i 4 uger. Man vænner sig til kontaktlinser der sidder på vrangen. Man vænner sig til mascara på næsen.

Når man så er vandt til alle disse ting, tænker man også bare "Nårh ja.. Det ER jo mig!", når man er i Lalandia med Diana fra klassen (ellers rigtig hyggeligt! :D), og står og klæder om, og hænger sin bedste jakke på en knage, lægger sit tøj ned i sin taske og låser det inde, for derefter at gå ud og bade. Det overraskede mig overhovedet ikke da jeg skulle hjem, at min jakke var pist væk. "Nååårh. Jamen det er jo bare mig, der hænger min jakke på en knage og går fra den.. Intet andet!", lærer man så at tænke. Jeg har vænnet mig så meget til at jeg bare GØR sådan nogle ting, at jeg ikke engang flipper ud. Jeg tænker bare "Nåeeeh ja. Der røg min jakke." Jeg var mest ked af at det var regnvejr, og jeg skulle fryse mens jeg ventede på bussen. Men Diana havde heldigvis en dejlig varm og pæn jakke jeg kunne låne.. :)

Så nu skal jeg have ny jakke. Denne gang én der går ned over røven. :D Det vænner man sig trods alt også til at tænke når man køber tøj..