tirsdag den 26. juli 2011

Lidt nyt og MEGET(!!) gammelt kreativitet..

Jah. Egentligt ville jeg gerne lige vise lidt kreativitet frem.. Også for at vise, at man da GUDSKELOV kan blive bedre med øvelse :P For puha, nogle af dem er pinlige! Hahaha! Så her kommer lige en kavalkade af blandede tegninger og billeder, fra jeg var omkring 14, til i dag :P


Hahahah!! GAMMEL! ;D Fra 2006. Mig der krammer Kasper Toustrup, bassisten i Nephew. (Verdens sejeste mand, efter min mening.)

Simon Kvamm. Haha. Der ER og bliver noget galt med det billede. Især fordi skyggen falder så mærkeligt på hans næse, på det billede jeg har tegnet efter. Så det ligner på tegningen han har en lille opstopper :P Haha. Og så var billedet jeg tegnede efter også ret sløret. O.o (Det var et jeg selv tog, første gang jeg mødte dem, på min 16 års fødselsdag 2006.. (Det var en riiiimelig god fødselsdag! :D )Så jeg rystede så meget, at ALLE mine billeder er helt slørede XD) Tegnet i billedkunst i 1.G. :P

René Munk Thalund. Keyboardspiller i Nephew. Tegnet i 2006. :P Heller ikke specielt god. Men man kan godt se at det er ham, når man "kender" ham.

Hahahah! GAAAAAMMEL! Fra 2006. Mig der krammer Simon Kvamm :P

Haha... Også fra 2006. Den er ikke særlig god. Men man kan da alligevel se hvem det er.. :P
Jah. Skitse til den fra før. Ved ikke hvorfor den er spejlvendt O.o Skitsen ligner faktisk mere -.-

Haha... Jeg skal helt klart have lavet en ny tegning, ud fra dette billede. Simon Kvamm, forsiden af et Tjeck Magazine 2004. Nu hvor jeg IKKE laver folk lange i hovedet mere, tror jeg godt at jeg kan tegne ham så han ligner. (Ps. "Det angorianske håndtegn"! :D )

Her er det fulde billede. Rune og Esben kom bare ikke til at ligne. :/ Runes pande er alt for høj, men ellers kan man godt se at det SKULLE have været ham. Esben ligner sleeeet ikke -.-
Simon er også skæv i ansigtet. Aihj, jeg skal have tegnet en ny version når jeg får tid, for ELSKER det billede af dem!! :D

HAHAHA! Harry Potter fanart igen. GAAAAMMEL! 2005. Bellatrix Lestrange og Narcissa Malfoy i 2. kapitel af Harry Potter og Halvblodsprinsen. (Hej Nanna. Har jeg fortalt dig at du er en kæmpe nørd?!)

Det her billede skal jeg OGSÅ have lavet i ny og bedre version. Det forestiller min mor som 15 årig. :o) Tegnede den da jeg selv var 15. :P

En af mine ALLER nyeste! :D Eller.. XD Hahaha. Synes bare den er sjov. Tegnede den i børnehaveklassen ;)

Endnu et billede jeg skal have tegnet i ny version, UDEN at han er lang i hovedet! UFFATTELIGT som jeg dog tegnede folk lange i hovederne i 2005. O.o Okay, okay, jeg var også stadig kun 15 :P Men det er Johnny Depp. Elsker den mand.

Egentligt er den tegnet efter Emma Watson, men den kom ikke til at ligne hende. OGSÅ fra jeg var 15... Så hun er endt op med at være én eller anden random pige. :P Kan dog stadig godt lide hendes hår. :) (SE! Hvor lang i hovedet hun også er... Grrrr.)

Haha. Fra den tid, hvor www.tegnebordet.dk var mit liv! :P Dette er en takketegning til en bruger og gammel veninde, der gav mig kommentar nummer 700. :P Kan meget godt lide hende elveren. Så synes lige den skulle med :P
AAAAARGH HAHAHA! Den er altså gammel. Gammel, gammel, GAMMEL! Og pinlig! Men det SKULLE have været Simon Kvamm. :P Også fra jeg var 15. (Men hey. Han er IKKE lang i hovedet! :O .. ) Altså med lidt god hvilje, kan man godt se det skulle have været ham. :P (Det er altså to spotlights i baggrunden :P)

LAAAAAAAAAAAAAAAAAANG - I - HOVEDEEEEEEET! AAARGH! Hvad fanden LAVEDE jeg!? -.- Sjovt nok også fra jeg var 15. Jeg skal også på et tidspunkt have lavet ny version af den kære Harry/Daniel. Hans øjne er så nice at tegne! :3

Hahahahah! Jeg indså i 2005, at jeg IKKE kan tegne dyr. :P Mit første og eneste forsøg. :P Det skulle have været Hugo. Selv HAN er lang i hovedet!

Dengang jeg forsøgte mig lidt med Manga :P 2005.

Hahaha! Drengene Fra Angora fanart. 2005.. "Replikkerne" er forkerte. Dengang kunne jeg dem ikke udenad :P Der bliver rigtigt sagt, at det er en musesnude :P Men det er Simon, Ronald og Bugge :D

Endnu en Drengene Fra Angora fanart fra 2005. :P Dan, Henrik Solgaard og Simon.

GAMMEL! Harry Potter fanart. Fra det kapitel i Harry Potter og Fønixordenen, der hedder "Snapes værste minde". Et af mine yndlingskapitler i den bog. (Hej Nanna.. Du ved godt hvad jeg vil sige; Nørd!)
De har en meget mærkelig hovedform, men kan alligevel meget godt lide stilen. :P 2005. (Og der er ikke 2 x Harry. Den ene er Harrys far som ung. den anden er Harry der er gået tilbage i et minde (NANNA DIN NØRD!))

Hahaha. Et våbenskjold jeg lavede da jeg var 14. :P Selvfølgelig med en bette fønix :D


HAHAHA! Den er fandme gammel! XD Tegnede den da jeg var 14 :P Synes stadig idéen er meget god. Det er en ung Sirius Black (Harry Potter..) Hans skygge er en hund, da hans animagus-skiggelse er en hund. Og så skulle det forestille at være Siriusstjernen han kiggede på :P (Hej Nanna. Du er STADIG en nørd!)
Gammel... Tegnede den også da jeg var 14. :P En tiggende kat.

HAHAHAHAH! NOOOOOOOO! Jeg var kun 14! Please, bær lige over med mig! XD Harry Potter og Cho Chang :P

DET SAMME SOM FØR! Kun 14!!!!!! XD Faktisk kun 13, kan jeg se på datoen :P Også noget fra Harry Potter. :P (Hugtand, Ormehale, Køter og Krone. :P) Kan meget godt lide idéen. Den tror jeg også jeg skal have fornyet engang :P
Igen dengang jeg forsøgte mig med Manga. Faktisk mit første forsøg nogensinde :P Ikke så vellykket. Fra 2004.

DEN må siges, også at være gammel.. Puha.. Den er tegnet da jeg var 14, lige ved at fylde 15. :P Men egentligt kan jeg stadig meget godt lide den. Jeg kan huske jeg brugte et billede af Jennifer Lopez, til at tegne efter måden hun sad på. Altså bare som en slags anatomi-skabelon. Det er ikke meningen den skal ligne hende :)

Jah. Man kan bare ikke tage et ordentligt billede med sin mobil af en tegning -.- Men anyways. Man kan se hvad det er :P Jeg var for doven til at scanne XD Den er nok fra 2009..

Også fra 2009. En kedelig billedkunsttime på gymnasiet tror jeg. :P

Jah... Den er vidst også fra 2009. :P Et forsøg på at farvelægge med akrylfarveblyanter. Kan meget godt lide farvelægningen, men det har ALTID irriteret mig VILDT, at hendes ene pat blev større end den anden XD Men hvad. Vi har vel alle vores små fejl og mangler. Også hende. :P Og ignorer lige den der papegøje tak XD

Det nyeste billede jeg har lavet.. Det er vidst fra forrige uge eller sådan :P det er et rimeligt barnligt motiv, men det var meningen, da jeg synes det skulle være ret enkelt, men samtidig lidt sødt og piget. Der står et citat af Aristoteles; "Friendship is a single soul dwelling in to bodies". :)
Der er tilføjet en masse knapper og pyntesten i kanten, samt "hobby blomster" og "hobby papir".

Endnu engang var jeg AAALT for doven til at scanne. Suk, Nanna. Jah. Hun er ret ny, selvom man ikke skulle tro det, for hun er ikke særlig vellykket. Hun skal være en smugle Pinup agtig.. Hendes patter er skæve. (Jeg ved ikke hvad der er med mig og de der patter!) Jeg vil meget gerne computerfarvelægge hende på et tidspunkt :)

Et gammelt, lille abstrakt maleri. Jah.

Samme som før. Noget enhver idiot kan finde ud af at lave :P

Et maleri jeg lavede for et par måneder siden. Lavede det faktisk den aften der var finale i internationalt melodi grand prix O.o Hahaha! Kan huske det kørte i baggrunden :P
Det er virkelig stort. Tror det er.. 100 x 80 eller et eller andet.. Kan sgu aldrig huske de mål. :P
Igen noget enhver idiot kan finde ud af at lave. Men kan nu meget godt lide det alligevel :D

Min fødselsdagsgave til min veninde Nanna, som havde fødselsdag den 8. juli :D

Hahaha.. Det er halvgammelt! Nok fra 2009. Det er (c) den geniale avisstribe "Perler for svin".

Jah. Jeg har jo lidt af en forkærlighed for Shaun The Sheep. Så her sidder han og strikker :') (c) Artman Animation. (ELSK PÅ DEM!)


Jah.. Det var sådan lidt blandet gøgl. Der kommer sikkert meget mere.. :P Når jeg er flyttet, tror jeg jeg endelig får taget mig sammen til at tegne mine veninde-portrætter færdige. (De foreløbige kan ses på Facebook).

Tsssk. Rodebutik -.-

Jeg er simpelthen så enormt træt af flyttekasser og poser O.o


Hvem ka'?!


Bilka! - Holdkæft hvor har de dog haft det topfesne slogan i mange år, snart!
Men anyways. Den 1. august vælter det ind med nice ting til min lejlighed :D Wuhuuu.
I morgen skal jeg hjælpe Rosa med at flytte ud. Og så skal jeg selv lige se på, hvad jeg skal begynde at flytte ind. O.o Plus jeg lige skal et smut forbi Jysk og Biva (ikke "PÅ SØNNNDA'!" -.-) og kigge på sofa, for Bilka havde udsolgt min sofa. Eller.. Det var jo så ikke MIN sofa.. Men den jeg godt ville have.. Men på den anden side, tror jeg også det er en god idé at vælge en sofa man har kigget på in real life, istedet for en netbutik.

Ej puha. Jeg begynder at få det lettere mærkeligt. Specielt når jeg kigger på Hugo (Min fede hankat), og tænker "Hugo.. Jeg flytter snart fra dig!". Ej puha. Jeg vil dælme savne et par firbenede venner. Jeg skal VIRKELIG tage mig sammen, for ikke liiiige at smide en killing ned i tasken, når Triggi har født.. XD

Forresten.. Jeg er ked af at jeg må brænde så mange af mine venner af her midt i min flytning. Har slet ikke tid til nogle fester :'( Og dem er der ellers mange af i lige nøjagtigt denne uge -.- Både Idens studenterfest og Pernille fra min klasses havefest. Plus at min ven Carsten optræder i Rudkøbing i aften, hvilket jeg også måtte takke nej til at tage med til. :/
Tis.. -.-

Ps. Jeg elsker at jeg lige har snakket med min far, som sagde sætningen: "Jamen du ringer bare i morgen når jeg skal komme med traileren.. Så er jeg der med det samme - som en mis!" XD

lørdag den 23. juli 2011

Tjah.

Jeg er lige præcis, i skrivende stund, 21, 1 time og 55 minutter, år gammel.

Det kedelige ved fødselsdage er tit, at man glemmer at det bare er en ganske almindelig dag. Det er mange år siden jeg følte den der følelse af, at det var en speciel dag. Nu er det bare.. Jah. En dag.

En dag som alle andre, hvor jeg har siddet og stenet, drukket kaffe, røget smøger og lavet frikadeller. Dog ikke samtidig.

Nu er jeg såmænd snart 21 år og to timer gammel. Livet er spændende hva? :P

Havde nu en hyggelig dag med Camilla, Diana og Dianas homies i går :D Det blev ikke ligefrem til den store strandfest. :P Vi rykkede det til Dianas tørre, hyggelige og varme lejlighed. Ingen strandtur i regn- og stormvejr. :P
By the way... NY LEG TIL BUNKEREN; "Hej Knægt!" :D

I morgen skal jeg til Grøn Koncert. Til trods for møgvejr, glæder jeg mig nu :D

Peace out. (Yooo. Jeg' syg gangsta'! Det er åbenbart hvad der sker når man fylder 21. Så bliver man gangster. )

lørdag den 16. juli 2011

...

Jeg tolererer mangt og meget. Men jeg kan simpelthen ikke tolerere folk der drikker, når de VED at folk omkring dem bliver kede af det.
Jeg er så træt af det. For i det her tilfælde, er det ikke engang fordi personen ikke kan gøre for det. Men bare fordi personen åbenbart ikke gider at tage hensyn.
Jeg er så fucking gal. Og jeg gider ikke at være uvenner med vedkommende. Men det er jo heller ikke den "rigtige" person jeg er uvenner med, i realiteten. Kun den fulde, og røv irriterende side af vedkommende.

Når jeg engang får børn, skal de ALDRIG... ALDRIG se mig drikke. Punktum.

fredag den 15. juli 2011

Afslapningsdag..

I dag vil jeg virkelig bare have en afslapningsdag! Det er 100 år siden jeg har spillet Sims :D Så det vil jeg fandme gøre :D
Jeg håber også på at kunne få skrevet lidt videre på min bog, hvis fantasien er der. Det har den ikke været i lang tid.
Min største drøm er at udgive en bog. Og det er én af de eneste ting her i livet jeg VIRKELIG vil forsøge at lykkes med. Så jeg må snart tage mig sammen, og komme videre fra side 66.. :P

Nåh. Kaffen er på plads. Morgenkåben er på. Benene er smækket op i sengen. Nu vil jeg nørde Sims :D


Ps. Nanna glæder sig som et lille barn til oktober :D

No life.. I know. :P

onsdag den 13. juli 2011

"Øjeblik! Jeg skal lige skide!"

Jah.. Eftersom det her er MIN blog, MÅTTE der jo komme et yderst upassende indlæg, på et eller andet tidspunkt. Her kommer det så!

HVORFOR, er det så tabu at skulle på toilettet og gøre det store, når man er pige? For den sags skyld også med hensyn til, at slippe en lille vind?

Og hvorfor er det der er så mange fyre der tror, at piger simpelthen ikke KAN skide?!
Jeg er simpelthen så ked af at skulle afsløre den fælles hemmelighed overfor fyrene, på alle pigers vegne. Men.. Vi skider! Vi skider ligeså meget som fyre gør. Det gør mig ondt guys. I'm so sorry.
Og nu kommer det største chok for alle..
Det er ikke blomster vi skider.. Det er heller ikke lagkage.. Eller små, søde fjer.. Vi skider det samme som fyre skider..
Det KAN endda hænde at vi får diarré, eller måske endda lider så meget af roskildesyge at vi har et uheld i vores enormt sexede små blondede g-strengs trusser (som fyre også tror at vi altid render rundt med). I'm sorry. That's life!

Jeg ved godt det er et chok der kan tage pusten fra selv de bedste fyre. Undskyld. Det her indlæg ødelægger mangt og mange liv..

Men jeg indrømmer gerne, at det altså også er vores egen skyld, at det er så tabu. Vi undgår jo for en hver pris at gå på toilettet for andet end at tisse, når vi er ved andre mennesker. Specielt når vi er sammen med fyre!
HVIS det så skulle ske, at det simpelthen bliver for nødvendigt, så fyrer vi 15 meter toiletpapir i kummen, fyrer op for vandhanen og sidder og hoster for livet løs imens. For TÆNK hvis nu der skulle komme en lyd, der kunne høres fra den anden side af toiletdøren????!!?!?!??!?! :O
Når vi så har sprayet med diverse parfumer og deodoranter, inden vi går ud (Endnu en surprice; Det kan faktisk også godt LUGTE når vi går på toilettet! :O !), og ENDELIG låser døren op, og joiner vores selskab igen, kommer vi tit med en lille nødkommentar som "Undskyld det tog så lang tid. Jeg havde simpelthen bare liiige brug for at få lidt vand i hovedet.." eller "Undskyld det tog så lang tid. Jeg skulle liiiige have sat mit hår.", eller et eller andet andet lamt i den stil.
HVORFOR kan vi ikke bare sige "Undskyld ventetiden. Puha! I skal ikke gå derud lige nu, for jeg har altså lige været på et af de større toiletbesøg, der ikke ligefrem dufter af roser!", uden at verden går under?!

Jeg ved det simpelthen ikke. Det er mig et mysterium, at det for piger, er den mest pinlige ting i verden, mens det for fyre bare bliver set som komisk, hvis de oplyser om deres ærinder på toilettet, eller endda måske fyrer en ordentlig skid af.

Og jeg er desværre ikke selv for god til at bryde det her tabu. I de fem måneder jeg var sammen med min ekskæreste, var det som om min mave automatisk bare råbte "HEY! Der er en fyr.. NU lukker jeg FULDSTÆNDIG af for fordøjelsen indtil du er hjemme igen!"
Why?!?!?!

Nåh.. I'm sorry. Det var mit første upassende indlæg i denne blog. Jeg skal nok prøve at vente et godt stykke tid inden der kommer et nyt..

Men til jer piger, der slipper en vind når I skal og siger "Øh, du må hellere gå først på toilettet for jeg tror sgu jeg skal mere end tisse!" ... RESPEKT! :D

tirsdag den 12. juli 2011

Harry Potter begravelse...

Jeg har det som om jeg skal til begravelse i aften, i Kalundborg Kino.
10 år af ens liv... Bare slut, SÅDAN!
Nøihj, hvor bliver jeg tom indeni.. :'(

Jeg har snart læst bøgerne så mange gange.. Jeg bliver aldrig træt af dem. De har i mange år, sammen med Nephew, været en virkelighedsflugt for mig.
Men i aften.. Er det hele bare slut.

Ikke mere nyt Harry Potter at se frem til overhovedet :'(

Tak J.K. Rowling, for en fantastisk verden, du har ladet
flere millioner verden over, være en del af. Tak for latter, gråd, spænding og uhygge. Tak for Hippogriffer, drømmespejle, mindekarer, koste, UGLER (:D), drager, luskometre, futskolopendre, husalfe, pixignomer, havenisser, felix felicis og alle besværgelserne.

Tak for at have givet vores kedelige mugglerverden, bare en smule magi.

Tak!

torsdag den 7. juli 2011

Jeg savner dig!

I dag er det fire år siden min morfar døde. Jeg savner ham gevaldigt. :/
Jeg ville gerne have postet et billede af ham, men absolut alle de billeder jeg har scannet ind, er pist forsvundet på min computer lige nu.. Og jeg har ikke tid til at lede, da jeg snart skal ud af døren, og til Avedøre. :D

Men ja. Jeg mindes ham alligevel, og savner ham.

Elsker dig morfar. Vi ses nok engang!

tirsdag den 5. juli 2011

I love owls!

Jah okay. Kvaliteten af billedet er røv elendig :P Et billede jeg malede til min mor her i foråret. Nogle vil sikkert hellere vælge at kalde den mere speciel, end køn. :P Men faktisk, synes jeg den er blevet meget cool. Jeg elsker jo mange farver, hvilket min mor også gør, så den ramte lige plet. :)
Nu er der flere af min mors veninder der spørger efter uglebilleder.. Så når jeg engang får købt lærreder og får dem malet, skal jeg nok lige poste dem. :P

Men jeg har FULDSTÆNDIG ugleflip! ELSKER ugler.. Ugle-smykker, ugle-tallerkener, uglepuder... Alt med ugler! I looooove iiiiit! (Sagt på Ole Henriksen måden.)


Her er én af de uglepuder jeg gik amok og købte i Bilka for nogle måneder siden.. Jeg synes den er meget søiij!

Hahaha! Jah. Jeg beklager meget. Men den anden er altså i en sæk med en stramt bundet knude. Men sækken var da i det mindste gennemsigtig.. :P

Uglehalskæde, købt i New Yorker..

Flot, at jeg har vendt den sidelæns! Anyways.. Den er gammel. Kan ikke engang huske hvor den er fra O.o

Hahahahah! jah. Jeg ryttede op i mit tøj, hvilket resulterede i en uglepude. Once again; SPECIEL, ikke køn! Og med skæve ører. :P Men what the fuck. Jeg er ikke den store syerske. Men den var sjov at lave :P (Og den tog lang tid, for har ingen symaskine!)

Uglebrocher.. Kan bedst lide den til højre.. :P Og en pelsugle, jeg muligvis får med når jeg flytter. Lige nu er den min mors, og er ude på badeværelset.. :)
Øhhm, den der høne til højre...? Jah. Never mind..













Sidst, men ikke mindst, mine Lisbeth Dahl ugleknagerækker. Det her er så godt nok min mors, men har selv en række der er pakket pænt ned :D

Jeg ville gerne have vist min keramik ugle, mine sølvugler og mine ugletallerkener frem. Men de er også pakket ned. :/ Så det må blive en anden god gang i august, når alt er kommet på plads :P

Nåh, så gik der lige show off i den. Men anyways. Folk må gerne se mine ugler! :D