mandag den 31. oktober 2011

Øhm..

"Vis hvad I kan i photoshop..."

Hvis bare man så havde haft noget fantasi, havde det været lettere. Og så kan jeg desuden ikke en fis, andet end at fritlægge og bruge blending options og adjustments. Suk, Nanna.



"Hvad er det?" spørger I så.. "Det er en lygtepæl med et par øjne og nogle kolibrier.." svarer jeg efterfølgende. "Spændende! Hvad skal dét så symbolisere?!" spørger I imponerede. "Ikke en skid.." svarer jeg prompte. "Du er et sørgeligt menneske, Nanna!" siger I alle i kor. "Ja. I har fuldstændig ret.." svarer jeg og løber grædende ud i regnen og bliver kørt over af en cykeltaxa.



Men jeg fik da vist hvad jeg kan; fritlægge... Sætte nye layers ind og redigere opasityen i dem.. Og.. Ikke en skid andet. :P
Originalbilledet af lygtepælen..

tirsdag den 25. oktober 2011

Hvis I gi'r mig en kiks..

Jeg er simpelthen så træt af af være alene.

Er spændt på om jeg hører fra Vestjyden igen. Har været sammen med ham to gange nu, siden vi snavede i byen.
Så er der nok mange der tænker "NANNA DOG!". Og ja. Det tænker jeg faktisk også selv. Tror ikke jeg har tal på, hvor mange gange jeg har sagt sætningen "Jeg er bare ikke typen der går i byen og scorer..". Det var jeg heller ikke. Jeg troede ikke det kunne lade sig gøre, for jeg troede ikke at der var nogle der ville gide at score mig. Men... Jah. Det skete så alligevel.
Jeg er bare slet ikke nok inde i alt det dér ræs, til at vide om det kun er noget "hygge", eller det er noget der rent faktisk kan blive til noget.
Eftersom han bor i Skive, tvivler jeg på om det bliver til noget. :/ Han er godt nok rimelig tit i Kalundborg med sit arbejde jo. Men.. Jeg ved jo ikke om han har "en pige i hver havn", som man siger. (Han sejler).
Og hvordan spørger man lige om det?! "Hey.. Fjoller du rundt med andre end mig?" "Hvaeeeh.. Kan du egentligt godt lide mig, eller??" "Nåh men øhh... Så sagde vi lige, at nu kom vi sammen!"
Nej. -.-

Jeg kan selvfølgelig håbe på at han kommer og henter sin ene sok.

Selvom det er lidt forvirrende lige nu, er jeg stadig utrolig glad for at jeg mødte ham. For han var mit endelige springbræt videre. Så om det bliver til noget seriøst eller ej, skal han i hvert fald have tak for det. :) (skal jeg bare lige slå fast! :) )

Men.. Argh, det STINKER, at være single, når man HAR haft en kæreste! Jeg troede virkelig det stank nok i forvejen, dengang jeg havde været single uafbrudt hele mit liv. Men nej. Når man så HAR prøvet alle de ting der følger med dét at have en kæreste, og det så bare pludselig forsvinder...
Det er noget lårt.

Som Rune Tolsgaard siger i en snakboks, i Angora; "Hvis I gi'r mig en kiks, så vil jeg fandme have flere med det samme! Nu' det fandme SAGT!"

Da jeg var sammen med min ekskæreste nåede jeg stort set kun at få halvanden kiks. Nu har jeg fandme lige fået en kiks MERE! Fra en NY pakke! Og nu vil jeg fandme bare have flere kiks med samme! Men det tror jeg bare endnu engang ikke jeg får..

Nej, jeg mener faktisk ikke noget perverst med det. Kiksene = alle goder i et parforhold. Trygheden. Nærheden. Tilliden.
Når man først har oplevet alt dét, en lille smule, er det fandme svært at klare sig uden.
I går var der lige LIDT af det. Vi sad og så Hvem Vil Være Millionær og grinede og snakkede, mens jeg lå i hans arme. Det var faktisk så utroligt rart. Tænk hvis man dog bare kunne sige, at noget så enkelt som dét, var hverdagskost. At man hver dag, kunne komme hjem og putte sig ind til én foran tv'et, dvd'en, whatever.
Dem der bare tager den slags forgivet, er fandme nogle idioter! Ja sorry. Men jer der hver dag kommer hjem til en kæreste I VED holder af jer, I VED er JERES, men som ikke værdsætter det..
Jeg ved at det er hverdagskost. Men prøv at forestille jer et liv uden. Alene.

...

Jeg skulle bare have sagt nej tak til kiks i Januar måned, og være blevet nonne.

lørdag den 15. oktober 2011

Nattens Hus besættelse!

For satan da. Jeg er FULDSTÆNDIG opslugt af den serie der hedder Nattens Hus. For dælen hvor er det dog gode bøger!

Egentligt manglede jeg bare noget at læse i, og fandt så bogtilbud til 40 kr. stykket i Kvickly. Jeg fandt de fire første bøger og tænkte "Hm.. Det er sådan noget vampyr-pis.. Men noget skal jeg jo læse..", og købte så;






Nu har jeg lige siddet med desperationen lysende ug af øjnene, og nærmest rystet "Utæmmet" for at se om der skulle flyve et par ekstra sider ud af den. Jeg fór ind og googlede serien, og fandt ud af at der er 8 bøger, og snart kommer en 9'er! Pyha.. Jeg var lige ved at blive bange for at der ikke var skrevet flere efter 4'eren, da det er en forholdsvis ny bog.
Fløj derefter ind på Stereo Studio (Ja.. Der sælger de åbenbart også bøger?!) og bestilte 5'eren, 6'eren og 7'eren hjem. 8 skal jeg have fat i et andet sted fra.. Men fat i den - det skal jeg ha'! For holdakæft hvor er de gode! Ikke siden Harry Potter har jeg læst en bogserie jeg slugte så hurtigt. For mig er disse bøger TÆT PÅ at være Harry Potter niveau. Og hvis I kender mig ret, ved I så hermed, at det for mit vedkommende er en RET GOD kvalitetsstempling, hvis noget sammenlignes med Harry Potter.

For sivan da; læs dem! De er fantastiske!! :O

tirsdag den 11. oktober 2011

Gif prøve med url..

Og nej.. Jeg kunne da simpelthen ikke finde et mere weird billede :P

søndag den 9. oktober 2011

HELP!

Okay. Er der nogle - i modsætning til mig - mega kloge mennesker, der ved hvorfor i alverden jeg pludselig ikke kan gemme gif.-filer og poste dem i min blog? Når jeg gemmer dem, bliver de bare vist som almindelige billeder der ikke bevæger sig O.o Også selvom filtypen jeg har gemt STADIG hedder "gif." O.o

fredag den 30. september 2011

Blog Award! :D

Jeg har fået en Blog Award af Sidsel, for kreativ blog. Det er jeg meget beæret over :’D Jeg takker mange gange, kære Sidsel. :’D



Med modtagelsen af denne Award, følger dog visse regler;
1: Man skal takke samt linke tilbage til personen som har foræret awarden.
2: Man skal sende awarden videre til 8 bloggere, man fornylig har opdaget.
3: Man skal give alle de nominerede besked.
4: Man skal fortælle 10 ting om sig selv, som I ikke ved allerede ved.
Alle disse krav, vil jeg i dette indlæg forsøge at opfylde. :)
Her kommer de 8 bloggere jeg synes fortjener en kreativitets-blog-award;



(I ikke prioriteret rækkefølge):


Kagekram! - Jeg kender ikke Annika der ejer denne blog. Jeg fandt tilfældigt frem til hende, engang da jeg søgte på Harry Potter. Og der var det jeg så hun havde lavet en FANTASTISK Harry Potter kage! Og ikke nok med det.. Hendes blog var FYLDT med smukke kunstværker - I KAGER! :D Fantastisk, siger jeg bare! :D


Mine tankers tyngdepunkt - er til gengæld en blogger jeg ikke kan løbe fra at jeg kender. Og det vil jeg heller ikke, under nogen omstændigheder. Ejeren af bloggen, hedder Maria og er én af mine næreste veninder. Hun er ufatteligt kreativ på ALLE områder. Hun leger meget med photoshop, tablet, papir og blyant, guitar og en MASSE andet!


Når genbrug bliver guld - er også ejet af en blogger jeg kender; Helene. :) Jeg kender Helene gennem Nephew, hvilket jeg er meget glad for. :) Hvordan er Helene så kreativ, spørger I nok.. Mit svar lyder; Hvordan er Helene IKKE kreativ?!?!?! ;D


Camberth - er en blogger jeg også kender, og som bestemt også fortjner en kreativitetspris. :D Dejlige, skønne Camilla fra min klasse, er en meget kreativ pige, specielt når hun har en nål og tråd i hånden, eller en malerpensel. Hun har en smule af sin kreativitet i sin blog - men det er kun toppen af isbjerget. Håber hun smider en masse andre smukke ting ud til offentligheden :D


Herfra begynder det så at blive vanskeligt.. For de sidste 4 blogge, har jeg måttet finde på nettet, efterfølgende.. Det lykkedes mig dog at finde 4 fantastiske blogge! :D

Monikat's Kreative Blog - Nøij hvor er det flot det hun syr. Er helt vild med hendes tæpper og hendes elefanter. Fortjener helt klart en blog award. :)


Gittes Kreative Blog - En anden blogger jeg fandt. Hun er virkelig kreativ med nål og tråd. :) Specielt hendes dækkeservietter, med skøre huse, faldt jeg over. De er helt vildt søde synes jeg.

Jeg får virkelig sådan lyst til at lære at sy på symaskine, når jeg ser en blog som denne..

Men det må vidst blive i et andet liv.. :P


Chhan's Tegneblog - En blog der får mit mundvand til at løbe af ligeledes imponering, fascination og misundelse. Fantastiske illustrationer. Ville ønske jeg kunne male, tegne og farvelægge som hende. :) Hun er også så flink at lægge flotte grundskitser ud, til fri inspiration, samt små tutourials. :)


theresultsofprocrastination - En anden blog fuld af kreativitet jeg faldt over. Denne gang, ikke kun med én ejer, men med to. :)
Især var der et par hæklede elefanter i denne blog, der fik mig til at tænke, "DE skal have en award!", for de var da simpelthen for søde!



10 ting om mig selv som I ikke allerede ved. (Eller.. Jeg kan HÅBE på, at de fleste af jer ikke ved det. Det bliver ret svært, for et par stykker af de veninder der læser denne blog, ved stortset alt om mig O.o)
Okay. Jeg vil virkelig gøre mig umage for at finde ting folk ikke ved.. Så nogle af dem er måske MEGET weird, og ligefrem upassende. Det er jo desværre tit den slags ting, folk ikke ved…

1: Jeg har tal på hvor mange gange i mit liv, jeg har knaldet. Det siger måske lidt om mig..
2: Antallet af Nephewkoncerter jeg har været til, er større end antallet af hvor mange gange jeg har knaldet. Det siger måske lidt mere om mig..
3: Da jeg var lille var jeg MEGET forelsket i Quasimodo.. – Disney Quasimodo.
4: Hvis jeg får et sår eller en rift, der begynder at bløde, kan jeg faktisk godt lide at sidde og klemme på det, så det bløder endnu mere! Ja, jeg ved det godt; ad, Nanna!
5: Dengang jeg var allerstørst Harry Potter-fan (omkring de 13-14 år), ønskede jeg brændende, at jeg ville falde og slå mig, så jeg fik et ar i panden der lignede Harrys.
6: Apropros Harry Potter, så er den ting fra Harry Potter bøgerne, jeg helst ville have fandtes i virkeligheden, Mindekarret.
7: Jeg har været så forelsket i Simon Kvamm da jeg var 15, at jeg bl.a. skrev i min dagbog ”Jamen… Jeg kan ikke se hvordan jeg nogensinde skal komme videre.. Jeg forelsker mig ALDRIG i andre end Simon! Og han bliver aldrig nogensinde min. Det gør så ondt i min mave ved tanken, kære dagbog..”.. Og så var der ellers dryp-mærker fra tårer, ned i dagbogen.
Suk. Godt man kun er 15 år én gang i sit liv.
8: Da jeg var 11 lavede jeg en meget pornografisk tegneserie, indeholdende mig og en dreng jeg var forelsket i, som voksne. Gørende ”voksen-ting”. (Bare rolig. Det er aldrig sket siden, og VIL aldrig ske siden!)
9: Da jeg var lille troede jeg by the way, at babyer kom ud af navlen.
10: Jeg var fuld første gang da jeg var 6 år gammel. De voksne havde ikke styr på hvad der var champagne og børnechampagne, den nytårsaften..



Flip..

Jah. Eftersom jeg har totalt katteflip (surpriiiiiice!!), er jeg virkelig Rasmus fra min klasse, taknemmelig for at have vist mig siden icanhascheezburger.com .. FULD af kattebilleder :D (bl.a.).

Det er jævn god underholdning! :D






























(Det MÅ være en hunkat! Den ligner fuldstændig mig i Bianco Footwear!)