KLAMT mareridt!!

Lige imens jeg stadig kan huske det (selvom det er så forfærdeligt, og slet ikke værd at huske); Jeg drømte forrige nat, at der var én eller anden morder, der ville myrde folk i min klasse. Han var mødt op i klassen, for at skulle holde et foredrag eller sådan.. Og Camilla, Mia, Diana og mig, vidste åbenbart GODT at han var morder, for vi HAVDE været på flugt for ham før! (? O.o)

Og så sad han og fortalte noget om en baby, foran klassen.. Altså ikke noget drabeligt eller noget.. Han sad vidst nok med den der baby og snakkede om den. Og så spurgte Onur mega random "Kan du afsløre, om babyen skal slåes ihjel senere i forløbet?", (Ej okay, det er bare for mega mærkeligt! Det var bare som om det var noget helt almindeligt der blev talt om :O!! ) , og så sagde han bare mega tørt, ham morderen "Jeg kan godt afsløre, at ja, babyen og jer andre vil blive slået ihjel.."

Og så var det som om, at ingen fra klassen fattede alvoren af hvad han sagde. De troede det var for sjov.. Så kiggede mig og Diana på hinanden og Diana hviskede "Skal vi så ikke smutte nu?", og jeg nikkede og tog mine ting under armen. Jeg vendte mig om og signalerede til Camilla som så bange ud, at hun skulle komme med (Mia var heldigvis syg, og jeg kan huske jeg tænkte "jeg skal ringe til Mia, jeg skal ringe til Mia!").. Og så løb vi tre over mod døren. Ham morderen sad ved siden af døren, og da han kunne se vi ville stikke af, trak han en pistol frem, og skød efter os. Han ramte ved siden af mig, og jeg havde ikke tid til at se mig tilbage, og håbede bare at Diana og Camilla stadig var bagefter mig. Men så kunne jeg høre de faldt om, og han havde ramt dem. Og jeg skreg bare og begyndte at græde, og måtte bare løbe fordi jeg vidste jeg ikke kunne gøre noget. Jeg løb og græd og græd.

Jeg spurtede hjem til min mor og min stedfar (Selandia lå pludselig på min gamle folkeskole nemlig, så der var ikke så langt O.o), og fortalte at ham morderen var efter mig. Jeg begyndte at rulle gardinerne ned, og låse dørene. Pludselig så jeg, at han gik ude i vores have, og at han vidste hvor jeg var. Jeg sagde "Vi skal væk, NU!" til min mor og min stedfar, og jeg omfavnede grædende Bonni og Hugo, mine to katte (Nej.. Til dem der ved at Bonni er død og at jeg har Triggi nu, vil jeg sige at jeg ikke skrev forkert. Det var BONNI og Hugo der var i drømmen, ikke Triggi og Hugo...) og jeg græd ned i pelsen på dem og tog hurtig afsked, fordi jeg vidste at vi blev nødt til at flygte og lade dem i stikken og måske lade morderen slå dem ihjel..

Så flygtede min mor, min stedfar og jeg ud af bagdøren, og løb og løb og løb.

Og så vågnede jeg.

Det var bare en enormt klam drøm. Jeg mistede så mange jeg holdt af, i den. Puha. :(

(Det eneste komiske er egentligt, at ham morderen, lignede en ældre fyr, der tit står og venter på bussen på Hovedgaden i Ubby.. :P Regner altså ikke med at han er morder.. Hahahah! XD)